Skip to main content

Marsh McLennan udnævner Kim Abildgaard til ny CEO for Marsh McLennan Denmark

København | 23 september, 2025

Marsh McLennan udnævner Kim Abildgaard til ny CEO for Marsh McLennan Denmark. Han afløser Dorothee Gnaedinger og tiltræder den 1. oktober 2025. 

Abildgaard får base i København og vil referere til Peder Schauman, der er nordisk administrerende direktør for Marsh McLennan.

I den nye rolle skal Kim Abildgaard stå i spidsen for at udrulle Marsh McLennans globale løsninger i Danmark på tværs af koncernens fire selskaber Marsh, Mercer, Guy Carpenter og Oliver Wyman, der tilsammen leverer løsninger inden for forsikring, risikostyring, rådgivning og forretningsudvikling.

Kim Abildgaard har næsten 25 års erfaring fra forsikrings- og rådgiverbranchen. De seneste fire år har han stået i spidsen for Mercers europæiske karriereområde, hvor han har skabt vækst og styrket samarbejdet på tværs af flere lande. Senest har han fungeret som midlertidig administrerende direktør for Marsh McLennan i Danmark.

Peder Schauman udtaler:

- Kims omfattende brancheerfaring, strategiske blik og kundefokus gør ham til den rette til at lede Marsh McLennan Danmark ind i næste fase. Hans evne til at samarbejde og hans indgående kendskab til markedet bliver afgørende, når vi skal fortsætte med at udvikle nye løsninger og skabe værdi for både kunder og medarbejdere.

Kim Abildgaard siger:

- Danske virksomheder sætter sig stadig mere ambitiøse mål og står over for komplekse udfordringer. Vores fokus bliver at styrke kunderelationerne, udvikle nye løsninger og bruge vores internationale erfaring til at understøtte deres succes i et marked i forandring. Jeg glæder mig til at arbejde tæt sammen med vores dygtige medarbejdere og bygge videre på det stærke fundament.” 

Pressekontakt