Skip to main content

Artikel

Trends for supply chain i 2026: En fortsættelse af kompleksitet og risiko

Risici i forsyningskæder forventes fortsat at være en stor udfordring

Risici i forsyningskæder forventes fortsat at være en stor udfordring for verdens økonomi og virksomheder i 2026.

De seneste år har afsløret sårbarheden og kompleksiteten i forsyningsnetværk, hvor forstyrrelser har ramt på tværs af industrier og geografier. Risici i forsyningskæder kan stamme fra økonomisk volatilitet, vejrhændelser, mangel på arbejdskraft, cyberangreb og geopolitiske konflikter.

Globale forstyrrelser i forsyningskæder koster virksomheder anslået 184 milliarder USD årligt, og data fra Marshs Sentrisk™ viser, at 65 % af virksomhederne oplever mindst én flaskehals i deres forsyningskæde. Forståelse af nye trends i forsyningskæderne er afgørende, når virksomheder ser frem mod 2026, da det hjælper med at forudse og afbøde de største risici, der former deres forsyningskæder.

1. Geopolitisk usikkerhed: Den nye hverdag

Geopolitiske spændinger fortsætter med at forstyrre globale forsyningskæder gennem konflikter, handelskrige, sanktioner, eksportkontrol og skiftende alliancer. 2026 kan byde på en fortsættelse af stigende handelsbarrierer, pludselige toldpålagte afgifter og restriktioner på kritiske materialer og teknologier. Denne kompleksitet kan forværres af regionale konflikter — såsom krisen ved Det Røde Hav — og yderligere fragmentering af globale handelsblokke, hvilket tvinger virksomheder til at genoverveje deres indkøbs- og produktionsstrategier gennem året.

En proaktiv tilgang til geopolitiske risici, herunder regelmæssig opdatering af scenarier, for at forudse og overvåge nye geopolitiske risici, samt gennemgang af eksisterende eller søgning efter innovative forsikringsdækninger mod politiske risici, kan hjælpe virksomheder med at være på forkant med de skiftende dynamikker.

2. Klimaændringer: Forstærker forstyrrelser

Forstyrrelser forårsaget af ekstreme vejrhændelser forventes at fortsætte med at udgøre en betydelig risiko i 2026. I øjeblikket forekommer vejrbegivenheder med milliardomkostninger hver tredje uge — fire gange hyppigere end de tolv-ugers intervaller, der blev set i 1980’erne.

Klimarisici kan afbryde forsyningskæder på flere måder. Stadig hyppigere tørke påvirker kritiske vandveje som Rhinen, Donau og Panamakanalen, mens oversvømmelser andre steder fører til havnekøer og infrastruktursammenbrud. Disse udfordringer kompromitterer global skibsfart, belaster infrastrukturens modstandsdygtighed og kan øge driftsomkostningerne. De kan også påvirke vandtilgængelighed til energiproduktion og fremstilling. Klimaeffekter på sundhed og arbejdsstyrkens produktivitet (såsom ekstrem varme) forværrer yderligere driftsmæssige pres.

At tilpasse sig proaktivt til et ændret klima, hvad enten det gælder ressourceinput eller bevægelser i forsyningskæden, kan hjælpe med at forhindre forretningsforstyrrelser, åbne for indtægtsmuligheder og potentielt spare fremtidige omkostninger.

3. Udfordringer ved arbejdskraft: Håndtering af mangel og behov

Efterhånden som flere og flere går på pension, AI-adoptionen udvides, og medarbejderforventninger udvikler sig, forventes talentmangel indenfor nøgleområder at fortsætte i 2026. Industrier som energi og minedrift står over for stigende udfordringer med at besætte essentielle roller, hvilket truer med at forstyrre kritiske forsyningskæder gennem nedsat produktivitet. Derudover kan arbejdsnedlæggelser, som havnestrejken i USA i 2024, også få vidtrækkende forsyningskonsekvenser.

For nylig har tolddrevne skift og vedvarende økonomisk usikkerhed intensiveret presset på arbejdsmarkedet i nogle sektorer, såsom produktion og logistik. At tiltrække og fastholde talent kræver, at organisationer understreger vigtigheden af nøglefunktioner — såsom dem, der driver strategier for produktionslokationer — og udforsker innovative strategier for at opretholde og fastholde deres arbejdsstyrke.

4. Cybersikkerhed: At løse nettet op

Efterhånden som organisationer omfavner digital transformation, står de overfor stadig mere komplekse og udviklende cybersikkerhedsrisici. En global undersøgelse viste, at næsten en tredjedel af indkøbschefer rapporterede en stigning i cyberangreb på deres forsyningskæder i 2025, og emnet rykkede op på listen over bekymringer.

I 2026 forventes fem nøgletrends at forme cybersikkerhedslandskabet:

  • Fremkomsten af AI og maskinlæring, der bruges offensivt af cyberkriminelle og defensivt af organisationer.
  • Den voksende udnyttelse af deepfake-teknologi til identitetstyveri, svindel og misinformation.
  • Udviklingen af ransomware-angreb med multifacetterede afpresningstaktikker forstærket af AI og deepfakes.
  • Den vedvarende stigning i cyberangreb mod forsyningskæder, der udnytter sårbarheder hos tredjepartsleverandører.
  • Den nye trussel fra kvantecomputing, som udfordrer nuværende kryptografiske standarder og kræver kvante-resistent kryptering.

Sammenkoblingen af moderne forretningsøkosystemer, især gennem forsyningskæder, skaber kritiske sårbarheder, som trusselsaktører i stigende grad udnytter.

Prioriteter for at styrke modstandskraften mod cyberangreb kan være at måle, hvor stor risikoen for cyberangreb er ved hjælp af forskellige scenarier, sammenligne mulige tab og omkostninger ved cyberangreb, vurdere hvor godt cybersikkerhedsforanstaltninger virker set fra et økonomisk synspunkt, og undersøge forskellige typer af cyberforsikringer.

5. Kritiske materialer: Sikring af ressourcer

Sikkerheden for sjældne jordarter og andre kritiske materialer forventes at forblive en strategisk bekymring med nationale sikkerheds- og økonomiske implikationer.

Kina’s position indenfor produktionen af sjældne jordarter skaber sårbarheder i forsyningskæder, for de industrier der er afhængige af disse mineraler, herunder elektronik, vedvarende energi og forsvar. I oktober 2025 indførte Kina nye eksportregler, der kræver licenser for produkter indeholdende en lav procentdel af kinesiske sjældne jordarter eller teknologier. Dette skridt udvider Kinas strategiske indflydelse fra råmaterialeforsyningen til også at omfatte forarbejdningsstadierne og øger dermed risiciene i de globale forsyningskæder.

I 2026 forventes en stigende international indsats, for at styrke forsyningskædernes modstandsdygtighed, hvor både virksomheder og regeringer intensiverer arbejdet med diversificering, genbrugsinitiativer og udvikling af alternative materialer. De øgede investeringer og strategiske partnerskaber fra den amerikanske regering på dette område forventes at blive en afgørende trend gennem hele året.

I lyset af øget volatilitet bliver organisatorisk modstandsdygtighed for minedriftsvirksomheder og dem, der er afhængige af kritiske mineraler, stadig vigtigere. Risikostyringsløsninger kan hjælpe virksomheder, store som små, med at afbøde, håndtere og overføre risiko gennem hele minedriftslivscyklussen, samtidig med at de proaktivt tager skridt til at omstrukturere deres forsyningskæder.

6. Økonomiske og regulatoriske pres: Vigtigheden af at holde sig opdateret

Inflation og vedvarende økonomiske udfordringer fortsætter med at belaste forsyningskædernes stabilitet. Den såkaldte "forsyningskædeinflation" medfører stigende omkostninger til råmaterialer, energi, arbejdskraft og transport, hvilket presser virksomheders overskud og øger risikoen for, at leverandører går konkurs.

I 2025 blev amerikanske toldsatser på stål og aluminium fordoblet til 50 %, hvilket ændrede globale handelsstrømme og lagde pres på industrier fra bilindustrien og byggeri til produktion og energi. Marsh Risk’s Construction Risk Review fremhæver, at finansiel risiko toppede entreprenørers bekymringer, tæt fulgt af stigende omkostninger til material. Selvom inflationsomkostninger er stabiliseret i mange regioner, forbliver vedvarende handelsspændinger og forstyrrelser i forsyningskæder nøgleøkonomiske risikofaktorer.

Den nuværende handelskompleksitet er muligvis større end nogensinde før, drevet af strengere krav til overholdelse inden for miljøstandarder, arbejdsforhold og gennemsigtighed i forsyningskæder. For eksempel træder EU’s Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) i kraft i 2026, hvilket pålægger virksomheder at tage højde for de indlejrede CO2-udledninger i visse importerede varer.

Handelslandskabets kompleksitet forstærkes yderligere af sanktioner, toldregler og handelsaftaler, som samlet skaber udfordringer med hensyn til ressourceallokering, tidsstyring og omkostninger.

At forstå konsekvenserne af ændrede handelspolitikker er afgørende for at kunne vurdere deres potentielle indvirkning på virksomheder. Det indebærer blandt andet at analysere, hvordan ændringer kan påvirke forsyningskæder, identificere sårbare områder og overveje nødvendige justeringer i indkøbsstrategier.

Løsninger for en modstandsdygtig forsyningskæde

Det kan være en udfordring at håndtere mange forskellige risikofaktorer samtidig: Hvordan skal virksomheder prioritere klimarelaterede trusler i forsyningskæden i forhold til geopolitiske spændinger, cyberangreb eller økonomiske forstyrrelser?

Selvom det som udgangspunkt kan være nyttigt at omregne de forskellige risici til en standardiseret score, kræver modstandsdygtige forsyningskæder mere avancerede risikomodelleringsteknikker, der kan stressteste de mulige konsekvenser af forskellige scenarier – herunder skader, nedetid og tabt omsætning.

For at kunne navigere i det komplekse risikobillede for forsyningskæder i 2026 bør virksomheder anvende en flerstrenget tilgang til at styrke deres modstandsdygtighed:

  • Gennemsigtighed i tidlige forsyningskæder: At opnå indsigt i tier-to og tier-tre leverandører er afgørende for at identificere skjulte sårbarheder og afhængigheder. AI-drevne værktøjer, såsom Marshs Sentrisk™, kombineret med avanceret dataanalyse, muliggør realtidsmonitorering og dynamisk risikovurdering på tværs af komplekse forsyningsnetværk.
  • Risikoudpegning og modellering: Ved at integrere geopolitiske, klimamæssige, cyber-, økonomiske og andre faktorer i avancerede risikomodeller kan organisationer træffe bedre informerede beslutninger og prioritere deres afbødningsindsatser mere effektivt.
  • Risikotransfer og finansiering: Når risici ikke kan afbødes effektivt, er næste skridt at overføre den finansielle eksponering. Traditionelle forretningsafbrydelsesforsikringer, som er knyttet til fysisk skade, kan udelukke eller begrænse dækning for tab forårsaget af forstyrrelser i forsyningskæden ud over Tier-1 leverandører. Marshs Sentrisk™ forbedrer risikosynligheden ved at afdække tidligere ukendte leverandørdata, hvilket giver en dybere forståelse af hele forsyningskæden. Denne indsigt muliggør mere omfattende dækning for betinget forretningsafbrydelse. Ved at identificere nye Tier 2 og Tier 3 leverandører kan virksomheder muligvis købe dækning for disse ofte oversete risikopunkter. For eksempel kan parametrisk jordskælvforsikring anvendes til at dække lokationer, som ikke er dækket af eksisterende forsikringer, og som kan give hurtige udbetalinger for at hjælpe virksomheder med at reagere hurtigere på forstyrrelser.
  • Risikostyring og kriseforberedelse: Udvikling af robuste rammer for risikostyring og kriseforberedelse, herunder detaljerede responsplaner, regelmæssige scenariebaserede øvelser og tværfunktionelt samarbejde, styrker organisationers evne til effektivt at håndtere kriser.

Forsyningskædelandskabet i 2026 vil sandsynligvis blive defineret af stigende kompleksitet og øget usikkerhed. Geopolitiske spændinger, klimaændringer, logistiske flaskehalse, cybertrusler og udfordringer med ressource­sikkerhed forventes ikke at forsvinde. Men med nye teknologier kan du strategisk investere i din forsyningskæde for potentielt at opnå omkostningsbesparelser ved at forbedre operationel effektivitet, afbøde risici og øge modstandsdygtigheden gennem innovative og mere skræddersyede risikotransferløsninger.

Vil du tale med en rådgiver i Marsh?

Udfyld formularen nedenfor!