Skip to main content

Rapport

Europæisk rapport om cyberkrav 2025

Analyse af Europas cyberkravlandskab i 2025 — tendenser, sektorpåvirkninger, udviklende afpresningstaktikker og anbefalinger til rapportering og beredskab i lyset af NIS2.

Sammenfatning

Det europæiske landskab for cyberkrav i 2025 afspejlede i store træk de temaer, Marsh har observeret globalt: øget eksponering inden for databeskyttelse, udviklende afpresningstaktikker, forstærkning via tredjepart og forsyningskæder, samt stadigt mere sofistikeret social engineering - ofte understøttet af AI. Europa viste dog regionspecifikke karakteristika i cyberkrav: en større forekomst af databeskyttelseskomponenter i krav, aktive regulatoriske rapporteringsforventninger (såsom NIS2 og GDPR) og et skiftende branchebillede, hvor fremstillingsindustrien og fødevare‑ og drikkevaresektoren steg som markante kilder til anmeldelser.

Hovedpunkter

  • Antallet af skadeanmeldelser i Europa faldt år‑til‑år i 2025, drevet af færre massehændelser og modnende cybersikkerhedspraksis. Trods disse lavere tal forblev hændelsernes alvor og risikoen for enkeltstående væsentlige tab høj.
  • Databeskyttelse var en dominerende faktor i europæiske cyberkrav, med en større andel af hændelser, der indeholdt en databeskyttelseskomponent, sammenlignet med det globale datagrundlag. Dette øgede den regulatoriske risiko og behovet for en databeskyttelsesbevidst indsats ved hændelser, hvilket igen understreger den flerlagede tilgang, der er nødvendig ved håndtering af cyberhændelser.
  • Afpresning (herunder trusler relateret til ransomware og data‑tyveri/-læk) og social engineering er fortsat blandt de vigtigste drivkræfter bag de høje omkostninger til respons og genopretning efter cyberhændelser.
  • Hændelser hos tredjepart og i forsyningskæden udgør en stigende kilde til cyberhændelser og krav.
  • Sektordynamikken var foranderlig, idet virksomheder inden for fremstilling, samt føde- og drikkevaresektoren, øgede deres andel af anmeldelser i 2025. Virksomheder inden for kommunikation, medier og teknologi (CMT), samt finansielle institutioner forbliver blandt de brancher med højeste anmeldelsesvolumen.

Erfaringerne med cyberkrav i Europa i 2025 understreger vigtigheden af beredskab, tværfaglig koordinering og et hensigtsmæssigt design af forsikringsprogrammer. Organisationer, der anvender sådanne strategier, kan stå bedre rustet til at håndtere fremtidige cyberhændelser og nye risici med større modstandsdygtighed og derved reducere skaders omfang.  

Fald i regionale og nationale skadeanmeldelser

Europa registrerede et markant fald i skadeanmeldelser i 2025 sammenlignet med 2024. Dette afspejler det globale mønster med lavere anmeldelsestal efter de omfattende hændelser i de foregående år. Et fald i massehændelser, primært som følge af nedbruddet i forbindelse med CrowdStrike‑softwareopdateringen i 2024, samt forbedringer i baseline cyberforsvar bidrog til nedgangen.

01 | Faldende antal skadeanmeldelser i Europa i 2025

Tyskland var en undtagelse fra den regionale nedadgående tendens, idet antallet af anmeldelser steg med 22% år‑til‑år. Vi tilskriver stigningen i Tysklands kravantal med øget fokus fra trusselsaktører på tyske organisationer og en yderligere ændring i anmeldelsespraksis med et større antal præventive anmeldelser under forsikringspolicer.

02 | Tyskland overgik alle andre landes underretninger

Skadeanmeldelser i branchen er dynamiske

  1. Skadeanmeldelser i produktionssektoren steg igen i 2025 og udgør nu en større andel af de europæiske underretninger (ca. 20%). Øget IT/OT-kompleksitet, forældede kontrolforanstaltninger og potentiale for operationelle forstyrrelser gør produktion til et attraktivt mål for ondsindede aktører og øger både hyppigheden og alvoren af tab.
  2. Skadeanmeldelser i fødevare- og drikkevaresektoren viste en kraftig stigning i underretninger i 2025 fra et lavt niveau i 2024, da sektoren står over for lignende cybersikkerhedsudfordringer som produktionssektoren. 
  3. Kommunikation, medier og teknologi (CMT)-virksomheder udgør fortsat en betydelig andel af underretningerne (~17%). CMT-virksomheder er attraktive mål og kan ofte fungere som multiplikatorer — en enkelt hændelse hos en leverandør kan forplante sig til flere kunder.
  4. Finansielle institutioner (FIs) rapporterede færre anmeldelser, hvilket afspejler en høj, og stadig stigende, cybersikkerhedsmodenhed. Derudover har FIs typisk højere selvrisiko, hvilket kan påvirke anmeldelsesadfærd. FIs viser også fortsat en højere koncentration af tredjepartsrelaterede brud — 20% af underretningerne involverede en tredjepart. 

03 | Top 10 brancher målt på antal skadeanmeldelser i Europa

Persondatalæk dominerer typer af erhvervshændelser, samtidig med at alvorligheden stiger

  1. Elementer af persondatalæk indgik i en større andel (73%) af de europæiske underretninger end i det globale gennemsnit. Disse hændelser går ud over klassiske databrud til områder som websporing, samtykkehåndtering og styringssvigt.
  2. Afpresning og ransomware‑tilknyttede hændelser (15% af underretningerne) forbliver en væsentlig tabsgenererende faktor. Den moderne afpresningsmodel kombinerer ofte trusler om kryptering, data­tyveri og krav om læk, samt operationelle forstyrrelser, hvilket tilsammen øger omkostningerne til respons og ansvar, samt tab ved driftsafbrydelse.
  3. Social engineering og business email compromise (BEC) forbliver hyppige og bliver stadig mere effektive, delvist på grund af AI‑assisteret målretning og efterligninger. BEC‑relaterede svigoverførsler — selvom de er færre i antal (9% af underretningerne) — giver ofte meget høje enkelttab.
  4. Både hyppigheden og alvoren af disse hændelser fremhæver behovet for at øge bevidstheden blandt medarbejdere, og på alle niveauer, i organisationen om de avancerede taktikker, som cyberkriminelle anvender.

04 | Underretninger om persondatalæk voksede markant i Europa 

Tredjepartsafhængigheder og kompleksitet på tværs af enheder øger sårbarheder

  • Tredjepartsleverandører og samarbejdspartnere i forsyningskæden forstærker fortsat både hyppighed og alvor af europæiske skadeanmeldelser.
  • Hændelser hos digitale tjenesteudbydere, såsom HR-platforme, managed service providers, cloud- eller SaaS-leverandører, samt betalingsformidlere, kan skabe operationelle nedbrud på tværs af enheder og føre til kompleks hændelsesrespons og genopretning.
  • I 2025 var en væsentlig andel (14%) af de europæiske underretninger knyttet til tredjepart, og vi forventer, at denne andel vil vokse.
  • For organisationer understreger dette behovet for kortlægning af leverandørkoncentration, kontraktmæssig klarhed om ansvarsfordeling ved hændelser, samt koordinerede planer for håndtering af hændelser. 

Persondata, tilsynsforanstaltninger og grænseoverskridende kompleksitet

  • Persondata indgik i en større andel af europæiske hændelser, end i det globale datasæt. I Europa indeholdt 73% af underretningerne et persondataelement. Europas tilsynsmæssige ramme (GDPR og udviklende EU-regler) øger behovet for forberedelser med fokus på persondata, hændelsesrespons og omhyggelig koordinering over landegrænser.
  • Tilsynsforanstaltninger indgik i en minoritet af underretningerne (ca. 4,5%). Risikoen for regulatorisk granskning og retssager forbliver dog en væsentlig driver for omkostninger og omdømmepåvirkning.
  • Multinationale organisationer skal håndtere overlappende og til tider divergerende regler og krav til underretning- og håndhævelsesregimer på tværs af jurisdiktioner.

NIS2 og forventninger til hændelsesrapportering 

NIS2 introducerer strengere krav til hændelsesrapportering og modstandsdygtighed for virksomheder klassificeret som essentielle eller vigtige. Nøgleelementer omfatter:

  • Obligatorisk rapportering i flere faser til nationale CSIRTs/kompetente myndigheder — tidlig varsling inden for 24 timer; detaljeret anmeldelse inden for 72 timer; og en endelig rapport inden for en måned.
  • Skærpede forventninger til dokumenterede planer for hændelsesrespons og håndgribelige beredskabstiltag.
  • Udvidet tilsyns- og håndhævelseskompetence på tværs af medlemsstaterne, hvilket øger den operationelle kompleksitet for grænseoverskridende koncerner.

Organisationer bør sikre, at deres procedurer for hændelsesrespons tydeligt indarbejder NIS2‑relaterede forventninger til varselstidspunkter og indhold af notifikationer, udpege rapporteringsroller og øve koordination på tværs af grænser.

Konklusion

Europas cyberkravsprofil for 2025 afspejler de samme centrale globale drivkræfter — privatliv, afpresning, tredjepartsafhængighed og sofistikeret social engineering — med regionspecifik vægt på privatliv og regulatorisk rapportering. Mens antallet af notifikationer faldt, var alvoren fortsat en bekymring, og et lille antal hændelser med stor påvirkning understreger vigtigheden af beredskab, tværfunktionel koordinering og et forsikringsprogramdesign, der tager højde for aggregering og nye tabsmekanismer.

For mere information om Marshs cyberforsikringsløsninger, og hvordan vi kan støtte jer på rejsen mod cyberresiliens, kontakt os venligst eller henvend jer til jeres lokale Marsh‑repræsentant

Kontakter

Gamze Konyar

Europe Head of Cyber

  • Germany

Macarena Bandrés

Placement Leader, Cyber & Technology Practice, Marsh Specialty Europe

  • Spain

Salome Santos

Europe Cyber Product Leader & Cyber Claims Co-Leader

  • Portugal

Florian Sättler

Europe Cyber Incident Management Leader & Cyber Claims Co-Leader

  • Germany

Sjaak Schouteren

Sjaak Schouteren

Cyber Growth Leader, Marsh Europe

  • Netherlands

Placeholder Image

Elodie Aubertel

Cyber Strategic Client Advisor, Marsh Europe

  • France

Relaterede indsigter