Rådgiveransvarsforsikring af et byggeprojekt – er der stadig en farbar vej?

I byggeprojekter er det en almen kendt udfordring at tegne forsikring for skader, der skyldes fejl begået at tekniske rådgivere, dvs. en projektansvarsforsikring. Det er derfor vanskeligt for både bygherrer og tekniske rådgivere at sikre sig helt under et byggeprojekt.

I byggeprojekter er det en almen kendt udfordring at tegne forsikring for skader, der skyldes fejl begået at tekniske rådgivere, dvs. en projektansvarsforsikring. Det er derfor vanskeligt for både bygherrer og tekniske rådgivere at sikre sig helt under et byggeprojekt.

Det er ikke en helt ny problemstilling, men i de seneste år har vi i Marsh oplevet  sager, hvor forsikringsselskaber ikke har ønsket at tilbyde projektansvarsforsikring. Dette bliver selvfølgelig en udfordring særligt for bygherrer, som risikerer en ubalance i projektets byggeøkonomi. Det kan også udgøre en særlig udfordring for den tekniske rådgiver, der i sin kontrakt med bygherre har påtaget sig at tegne en projektansvarsforsikring.

Hvilke faktorer påvirker mulighederne for at tegne en projektansvarsforsikring?

Vi har i Marsh erfaret, at der er en række centrale faktorer som bygherre og den tekniske rådgiver kan påvirke for at øge muligheder for at opnå en fornuftig projektansvarsforsikring:

  • Er der i projektbeskrivelsen vist et overblik over risici og er disse risici beskrevet, så de bydende forsikringsselskaber har ro i maven i forhold til den risiko de påtager sig ved at tegne forsikringen?
  • Er kontrakterne formuleret, så de viser et tilstrækkeligt overblik over projekterne? Er der arbejdet med afsnit omkring ansvar, ansvarsbegrænsning og forsikring?
  • Er der taget stilling til ønskede forsikringssummer og matcher disse projektets art, størrelse og kompleksitet, samt krav til ansvarssummer i kontrakterne? Er der behov for særlige dækningsmæssige udvidelser?

I tillæg til ovenstående ser vi i Marsh, at følgende også indvirker på mulighederne for at tegne en projektansvarsforsikring:

  • Forsikringsselskaber har generelt manglende appetit grundet dårlige skadesforløb og enkelte trækker sig ud af markedet.
  • Forsikringspræmierne stiger, så bygherrer og rådgivere i nogle tilfælde fravælger at tegne forsikringen.
  • Ønskede udvidelser som fx dækning af huslejetab kan ikke længere fås.

Samlet ser vi, at virksomheder med fokus på risikostyring, som formår at beskrive deres risikoeksponering, har markant bedre muligheder for at få en fornuftig løsning – og i nogle tilfælde gør det forskellen på om en løsning overhovedet kan opnås.

Hvorfor er der behov for en projektansvarsforsikring? De tekniske rådgivere har da en løbende ansvarsforsikring?

Ja, men i nogle tilfælde opfylder denne ikke behovet for beskyttelse i det konkrete projekt. Bygherre efterspørger typisk en projektansvarsforsikring fordi:

  • Den tekniske rådgivers forsikringssum på dennes løbende ansvarsforsikring kan være opbrugt af skader på andre sager
  • Der er dækningsundtagelser i den løbende ansvarsforsikring.
  • Der er en risiko for, at bygherre lider indirekte tab, der ikke dækkes på rådgivers løbende ansvarsforsikring, fordi indirekte tab er undtaget i medfør af ABR18.
  • Den tekniske rådgiver kan gå konkurs med heraf følgende tab af forsikringsdækning fra den løbende ansvarsforsikring.
  • Der kan i det konkrete byggeprojekt være behov for særlige dækningsudvidelser, som den løbende ansvarsforsikring ikke giver.
  • En projektansvarsforsikring betyder for bygherre, at denne kun skal forholde sig til ét forsikringsselskab i tilfælde af en skade.

Hvilke løsninger og muligheder er der i markedet?

For at sikre projektet mod fordyrende fejl, der ikke medfører en fysisk skade, ser vi i Marsh blandt andet følgende andre muligheder end en projektansvarsforsikring:

  • Bygherre skal være opmærksom på, at de tekniske rådgivere oftest har en rigtig god løbende årlig ansvarsforsikring. Bygherre bør derfor overveje, om der er behov for en særskilt projektansvarsforsikring.
  • Bygherre eller rådgiver køber en projektspecifik overbygning til rådgivers løbende ansvarsforsikring (OPPI). Denne ligger summæssigt på toppen af summen på rådgivernes løbende ansvarsforsikringer. På den måde sikrer man sig, at der er tilstrækkelig forsikringssum til rådighed til en rimelig pris, samtidig med at man udnytter at rådgiverne har deres egne ansvarsforsikringer. Dette kan være en farbar vej, men også her er der selvsagt visse overvejelser man bør gøre sig. For eksempel skal der tages stilling til, hvordan OPPI dækningen skal forholde sig til situationen, hvor den løbende forsikringssum er opbrugt
  • En løsning vi i Marsh har haft succes med de seneste år er, at etablere en slags årlig bygherretegnet projektansvarsforsikring. Løsningen går ud på, at bygherre tegner en forsikring for samtlige sine projekter og dermed samtlige af de rådgivere, som bygherre indgår kontrakt med. En sådan årlig forsikring vil i mange tilfælde give god økonomisk mening, fordi den kan tegnes med en fornuftig sum.

Vi står klar med specialiseret rådgivning

Selvom den bedste løsning for at sikre et byggeri imod skader som følge af rådgiverfejl umiddelbart synes at være, at tegne en projektansvarsforsikring, er det vigtigt at være opmærksom på entrepriseforsikringens dækningsmuligheder.

Entrepriseforsikringer i Danmark kan udvides med den såkaldte LEG3 dækning. En dækning der i korthed betyder, at fysiske skader dækkes også selvom disse skyldes rådgiverfejl. Man kan derfor, lidt forenklet sagt, sikre sig mod følgerne af rådgiverfejl, for en fornuftig forsikringspræmie, – blot rådgiverfejlene har udmøntet sig i en fysisk skade.

På baggrund af ovenstående, og i det hårde marked vi er i, anbefaler vi,  at man tager fat i sin forsikringsrådgiver i god tid for en grundig drøftelse af mulighederne. Du er også altid velkommen til at tage fat i Marsh, hvis du har spørgsmål til ovenstående.