Skip to main content

Transport og logistik

Din virksomheds produkt er dit mest værdifulde aktiv. Marshs specialiserede transport- og logistikteam kan hjælpe dig med at identificere godsets bevægelses- og opbevaring risici samt sikre de relevante niveauer af forsikringsdækning og risikobegrænsning.

Transport- og logistikbranchen undergår lige nu en enorm omstilling. Som et resultat af pandemien er integrationen af logistik- og transportindustrien accelereret. Digitaliseringen og kundernes forventninger påvirker de eksisterende interessenter i branchen og nye virksomheder til at stræbe efter højere tempo og større kontrol med `end-to-end´ løsninger. 

Vores transport- og logistikteam anvender den nyeste teknologi og de nyeste risikostyringsstrategier til at udvikle forsikringsprogrammer, der dækker hele forsyningskæden. Det er vores mål at give dig en større indsigt, forståelse og synlighed for dine risici, samt dækning af dine transportforsendelser. 

Vi fornyer løbende forsikringsprogrammer med digitale løsninger, data og analyser, faciliteter og risikostyringstjenester. Via vores integrerede skadehåndteringsservice hjælper vi dig med at reducere omkostningerne og forbedre inddrivelsen af skadesager. 

Vi servicerer virksomheder i alle størrelser – fra små til multinationale produktejere og transportvirksomheder og logistikudbydere i alle størrelser. Vi har størrelsen, rækkevidden og tilstedeværelsen i de rette markeder til at hjælpe dig med at håndtere og begrænse dine risici på tværs af forsyningskæden.

Ofte stillede spørgsmål globalt

Transportforsikring giver dækning af den forsikredes ejendele, mens de bliver transporteret fra et sted til et andet. Typer af forsikringsdækninger, som virksomheder bør overveje, når der oprettes en risikostyringsplan, omfatter:

  • Cyberforsikring: Den giver dækning i tilfælde af tab fra et cyberangreb, og fordele og vilkår varierer afhængigt af den købte police.
  • Generel ansvarsforsikring: Den dækker skader på ejendom eller skadesanmeldelser, der er fremsat af en tredjepart. 
  • Arbejdsskadeforsikring: Hvis dine medarbejdere bliver syge eller kommer til skade ved en arbejdsrelateret ulykke, kan denne hjælpe med at dække eventuelle økonomiske konsekvenser. Afhængigt af den type arbejde, der udføres, er en arbejdsskadeforsikring ofte obligatorisk i de fleste amerikanske stater. En lignende forsikring kan være tilgængelig eller påkrævet i andre lande. 
  • Ejendomsforsikring: Den dækker udgifter til udbedring i tilfælde af tab af eller skader på fysiske ejendele, herunder køretøjer, kontorer eller inventar, ved brand, storm eller andre årsager.

Den mest effektive tilgang til risikostyring inden for transportbranchen kræver, at din virksomhed har både generel dækning, som f.eks. eksemplerne ovenfor, samt specifikke forsikringspolicer, der er skræddersyet til den type last, du kører med, og om du transporterer mennesker.

Følgende er de typer af forsikringsdækninger, som virksomheder med flåder bør have:

  • Personskade: Den kan give dækning i tilfælde af personskade eller dødsfald i forbindelse med en ulykke, som din virksomhed er ansvarlig for. Den kan også omfatte dækning af eventuelle juridiske omkostninger. 
  • Erstatningsansvar for skader på ejendom: Hvis et af dine køretøjer eller en af dine chauffører beskadiger en anden persons ejendom, vil denne type police typisk dække omkostningerne til reparationer.
  • Kombineret dækning med en enkelt grænse (CSL): Denne type police dækker i tilfælde af, at både personskade og tingskade opstår ved en enkelthændelse.
  • Cyberforsikring: Denne type police kan give dækning i tilfælde af et cyberangreb.

Flådeforsikringskrav fokuserer på ansvar. Afhængigt af din daglige drift kan din virksomhed dog også overveje forsikringer, der dækker fysiske skader, uforsikrede bilister og kollisionsdækning.