Political Risk Report 2022

Verdens have og mineraler samt rummet påvirker de traditionelle analyser af politiske risici, som normalt er baseret på nationale grænser, der påvirker eksportører, importører og udenlandske investorer. Uligheden i efterspillet af covid-19-pandemien, de globale forventninger til økonomisk genopretning, samt konflikten i Ukraine, er forhold som uden tvivl sætter sine spor på tværs af grænser, men som også påvirker geopolitik omkring hav, rum og mineraler.

Ulighed efter covid-19 kan øge risici 

Den stigende efterspørgsel af havenes ressourcer, strategisk vigtige mineraler og den stadig mere overfyldte, løst regulerede arena i rummet øger politiske risici. Dette inkluderer risikoen for krig, som steg i de fleste regioner i 2021, ifølge Marshs politiske risikovurderinger. Selvom risikoen for krig fortsat er den lavest vurderede af de ni farer, vi analyserer, rykkede den op i dette års undersøgelse (se figur 1). Figur 1:

I takt med at den økonomiske risikovurdering kun er blevet værre i ni lande fra 2021 til 2022, fortsatte internationale spændinger med at vokse, hvilket gav næring til social uro og terrortrusler. Det er ikke klart, om den igangværende genopretning efter pandemiens økonomiske skader vil være tilstrækkelig til at hjælpe lande ud af deres økonomiske kriser. Det post-pandemiske landskab er mere følsomt over for trusler og ændringer i miljøet, herunder luftbårne virus, koder der initierer ransomware-angreb eller effekten af en halv grads temperaturstigning. I takt med at eskaleringen af krisen i Ukraine truer fødevare- og energisikkerheden, kan de lande, der er mest afhængige af import lide store tilbageslag.

Accelereringen af den globale økonomi og inflation lægger pres på lande og regioner, der er ikke er socialt modstandsdygtige og institutionelt effektive. Næsten 60 % af de 197 jurisdiktioner, som vi analyserede, oplevede en forværring af deres statsgæld, og mere end halvdelen viste en højere risiko for vold. Disse tendenser er tydelige i regioner, hvor de sociale og økonomiske diskrepanser allerede var store, såsom Afrika og Latinamerika eller Ukraine. Der er dog også risiko for kriser i økonomier der betragtes som mere modstandsdygtige, herunder flere af de såkaldte Tiger Cub-økonomier^[1]. Undersøgelsen viser et relativt stabilt risikobillede i Afrika syd for Sahara. Vi ser dog alarmerende tendenser, fordi den økonomiske risiko fortsat er væsentligt højere end det globale gennemsnit på trods det globale økonomiske opsving. Ligeledes formår det beskedne økonomiske opsving i Asien og Stillehavsområdet ikke at smitte af på andre parametre så som national kreditværdighed, politisk vold og valutaoverførsel, som alle forværredes.

Selv efter at vacciner og boostere blev rullede ud, er miljøet for virksomheder og organisationer fortsat skrøbeligt. Der findes en række værktøjer til styring af politiske risici og kreditrisici fra både offentlige og private udbydere. Ud over statsstøttede eksportkredit-bureauer og multilaterale organisationer har et konkurrencedygtigt forsikringsmarked for politisk risiko udviklet sig til at hjælpe investorer og virksomheder med at håndtere politiske og økonomiske kriser. Løsninger til beskyttelse mod risiko for manglende betaling, forbedring af forsyningskædens modstandsdygtighed og beskyttelse af mennesker og aktiver i forskellige lande kan inkludere offentlige pakker, privat forsikring eller en kombination af begge.

De traditionelle grænser mellem lande repræsenterer fortsat de mest tydelige afgrænsninger for politiske risici. Men efterhånden som verden udvikler sig, herunder mht. energiomstilling, digitalisering og pandemihåndtering - er det værd at overveje effekterne af andre former for grænser. Udvidelsen af grænser i havet til EES’er (Eksklusive økonomiske zoner), underjordiske forekomster af strategiske mineraler og den uregulerede arena i rummet er tre områder, hvis grænser vil forme fremtiden for handel, geopolitik og politisk risiko. 

Virksomheder der forstår, hvordan disse områder påvirker eksisterende spændinger mellem lande og regioner, vil være bedre rustet til at drage fordel af de potentielle fordele.

Hvis du har spørgsmål til denne rapport eller andre relaterede udfordringer, kan du altid sende os en e-mail på creditspecialities@marsh.com eller kontakte din daglige Marsh-kontakt.

^[1] Tiger Cub Economies er betegnelsen for Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Thailand og Vietnam, som alle forsøger at følge den samme eksportdrevne model for teknologisk og økonomisk udvikling, der allerede er opnået af de rige, højteknologiske, industrialiserede og udviklede lande og velhavende finansielle centre i Hong Kong, Singapore, Sydkorea og Taiwan, som alle kollektivt er blevet omtalt som The Four Asian Tigers.